Kommunikationspraktikant til Eliteidræt Aarhus
Vil du være med til at fortælle historierne bag byens største sportstalenter?
Hos Eliteidræt Aarhus får du chancen for at komme helt tæt på elitemiljøet i smilets by – og blive en central del af udviklingen af vores nye platform Sportsbyen Aarhus.
Her får du mulighed for at arbejde kreativt, formidle stærke fortællinger og blive en del af et team, der brænder for at skabe de bedst mulige rammer for aarhusianske atleter.
Om os
Du bliver en vigtig del af teamet Eliteidræt Aarhus under Kultur & Borgerservice, Sport & Fritid. Vi holder til på Fjordsgades Skole midt i Aarhus – tæt på byens puls og tæt på de miljøer, du kommer til at arbejde med.
Her får du engagerede kolleger, en uformel omgangstone og masser af muligheder for at udfolde dine idéer. Du refererer direkte til leder Mikkel Larsen, som sørger for, at du både får støtte, retning og plads til at udvikle dig.
Dine opgaver
Som kommunikationspraktikant får du en bred og varieret rolle, hvor du bl.a. kommer til at:
- Skrive artikler om talenter, klubber og det aarhusianske eliteidrætsmiljø
- Udarbejde opslag til sociale medier, der skaber synlighed og engagement
- Producere videomateriale – interviews, stemningsklip, profilvideoer m.m.
- Skabe en rød tråd i kommunikationen på vores forskellige platforme
- Bidrage aktivt til at styrke brandet Sportsbyen Aarhus
Du får stort ansvar, mulighed for at tage initiativ og lov til at prøve dig selv af i mange retninger.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Studerer kommunikation, journalistik, medievidenskab, markedsføring eller multimediedesign
- Har interesse for idræt – eller nysgerrighed på at lære miljøet bedre at kende
- Tør møde atleter og trænere i øjenhøjde (og har lyst til det!)
- Har flair for at tage billeder og producere video
- Er god til mennesker og til at stille nysgerrige spørgsmål
- Arbejder selvstændigt, struktureret og trives med frihed under ansvar
Det vigtigste er din motivation, dit engagement og din lyst til at fortælle stærke historier.
Rammer
Praktikken er på min. 25 timer om ugen og skal have en min. varighed på 3 måneder. Du bliver en del af hverdagen i Eliteidræt Aarhus og får mulighed for at arbejde tæt på både kolleger og eliteidrætsmiljøet i byen. Vi søger en praktikant, der kan starte enten 1. marts 2026 eller snarest derefter, og vi behandler ansøgninger løbende, indtil vi har fundet den rette.
Du sender din ansøgning i en mail og sender den til sportsbyen@aarhus.dk. Skriv ”Praktikansøgning” i emnefeltet.
Aarhus Kommune – et sted med plads til dig
Aarhus Kommune er en arbejdsplads, der prioriterer trivsel, mangfoldighed og bæredygtighed. Her er der plads til forskellige perspektiver – og du bliver en vigtig del af et miljø, hvor vi hjælper hinanden og deler ambitionen om at skabe noget, der gør en forskel.
Vil du hører mere?
Har du spørgsmål, så ræk ud til:
Mathias Vestergaard
E-mail: vnma@aarhus.dk
Tlf.: 60 10 57 35
Vi ser frem til at høre fra dig!