Gå til hovedindhold

Netværksmøde for støttemodtagere i Sportsbyen Aarhus

Torsdag d. 16. april 2026 afholdes der et netværksmøde, læs mere her.

Indhold

    Transitioner i talent- og elitearbejdet

    Hvordan skaber vi de bedste rammer for, at talenter kan udvikle sig til eliteatleter? Og hvordan kan klubber og trænere bedst støtte atleterne i de afgørende overgange i deres sportslige karriere?

    Det sætter vi fokus på, når vi endnu en gang inviterer støttemodtagere og samarbejdspartnere i Sportsbyen Aarhus til netværksmøde torsdag d. 16. april 2026. Mødet bliver det andet i rækken, hvor vi samler menneskerne bag talent- og eliteidrætten i Aarhus og afholdes næste gang hos Atletik- og Løbeakademiet, Aarhus 1900.

    Til at besvare spørgsmålene har vi bl.a. inviteret Team Danmark, som kommer til at give et indblik i deres arbejde med transitioner og vil dele erfaringer med, hvordan man som klub kan understøtte den proces bedst muligt. Og så sætter vi to lokale idrætsmiljøer fra Aarhus på scenen til at give et indblik i, hvordan de arbejder med transitioner i deres idrætsgren.

    Til netværksmødet bliver der desuden rig mulighed for at dele viden, drøfte udfordringer og udveksle erfaringer på tværs af sportsgrene. Derfor vil der være god tid til dialog og sparring på tværs – både undervejs i programmet og i de mere uformelle rammer. Vi afslutter netværksmødet med en bid mad, hvorefter der vil være mulighed for (valgfrit) at tage med til basketball kampen mellem Bakken Bears og Horsens IC i Djurslands Bank Arena kl. 19.00

    Praktisk information

    Dato: Torsdag d. 16. april 2026
    Tid: 16.00 – 19.00 (ankomst fra 15.45)
    Sted: Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11, 8000 Aarhus C

    Tilmelding sker via formularen herunder.

    Vi ser frem til at se Jer.

    Det endelige program følger snarest og vil blive sendt ud direkte til dig.

    Ønsker du en billet til kampen mellem Bakken Bears og Horsens IC? (valgfrit)
    Samtykke til databehandling
    Sidst opdateret: 13. marts 2026